Skip to main content

VANDTILBAGEHOLD OG LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND (LAR)

Klimaforandringer og øget nedbør gør vandtilbagehold og afledning af regnvand til centrale elementer i fremtidens byggeri. Når det regner voldsomt, kan vores kloaksystemer ikke følge med, og det kan give oversvømmelser. Her kan sedumtage være en del af løsningen. Tagets grønne planter og vækstmedie kan optage store mængder nedbør og forsinker afstrømningen, så kloakkerne kan følge med.

Derfor er grønne tage fremtidens tag og kan være en del af løsningen på håndtering af øget nedbør og lokal afledning af regnvand (LAR).

Og det er ikke bare noget, vi siger. Vi har deltaget i omfattende studier, hvor vores tage er blevet testet for deres evne til at tilbageholde regnvand. Og studierne viser, at sedumtag kan gøre en endnu større forskel, end man hidtil har troet.

Test af sedumtages vandtilbagehold

DHI og Nature Impact har i fællesskab undersøgt vandtilbagehold på sedumtag i et projekt, der løb i mere end 3 år. Her er optag og forsinkelse af regnvand målt under forskellige vejrforhold på flere lokationer.

Fordi der er foretaget målinger på fuld skala og i realtid, er resultatet nogle tal, der er til at regne med i den virkelige verden. Og resultaterne overraskede positivt. Det viser sig nemlig, at sedumtag tilbageholder væsentligt mere regnvand, end man hidtil har troet.

Sedumtage er fremtidens løsning på håndtering af regnvand

Afhængigt af vejrforhold kan et sedumtag på årsbasis tilbageholde op mod 60% af al regnvang – om sommeren op mod 90%. Det betyder, at sedumtagets tilbagehold af regnvand vil kunne udligne effekten af klimaforandringer, når regnvands- og kloaksystemer dimensioneres.

Undersøgelserne viser også, at sedumtage yder bedre beskyttelse mod skybrud, end forventet. Et skybrud kan give op mod 100 ml vand på meget kort tid, og her viste undersøgelsen, at sedumtaget kunne tilbageholde op mod 20mm regnvand og forsinke afstrømning i markant højere grad end forventet.

Sedumtag kan altså både assistere med håndtering af regnvand i hverdagen og med væsentligt vandtilbagehold ved skybrud. Det er allerede en kæmpe gevinst i dag, og bliver det endnu mere i fremtiden, hvor nedbørsniveauet forventes at stige med op mod 25% frem mod år 2100.

Sådan er afstrømning og tilbagehold af regnvand undersøgt

Undersøgelsen af vandtilbagehold på grønne tage er udført af Nature Impact A/S i samarbejde med DHI og Grontmij (nu en del af Sweco). Undersøgelsen er økonomisk støttet af Realdania. Test og måleprogram kører fortsat videre med dataanalyse af Niels Eisum fra Huginn Consult og inputs og analyse fra Krüger.

Vandtilbageholdet beregnes ved løbende målinger i tagets afløbsbrønd kombineret med en magnetisk induktiv flowmåler og software til dataopsamling og -analyse.

Gør dit grønne tag til et LAR-projekt

Der er anlagt op mod 2 millioner m2 sedumtag i Danmark i løbet af de senest 10 år, og ofte kombineres det grønne tag med andre LAR-anlæg for at optimere den lokale afledning af regnvand fra bygningen.

Ved nybyg er LAR-løsninger en essentiel del af byggeriets design og er med til at skabe et område, der både nu og i fremtiden er beskyttet mod oversvømmelser ved ekstreme vejrhændelser. Samtidig er det ofte et krav i lokalplanen, at LAR indtænkes i byggeprojekter.

Lad os hjælpe med din LAR-løsning

Vil du vide mere om, hvordan et sedumtag kan være en del af dit LAR-projekt? Kontakt vores erfarne eksperter og lad os tage en snak om sedumtag som en LAR-løsning på dit byggeri.

Med sedumtag som en del af byggeriets LAR-løsning vil man ofte kunne spare på andre og dyrere LAR-anlæg, da tagets evne til vandtilbagehold mindsker behovet for fx regnvandsbassiner.

Har du spørgsmål om LAR & regnvand?

Kaspar Berthelsen Chief Marketing Officer
kb@natureimpact.com
+45 5127 0316