Skip to main content

Myter om grønne tage

juni 2, 2022

Der er en masse myter derude om grønne tage, blandt andet at prisen for et grønt tag er høj, og at det tager lang tid at installere. Vi ser på nogle af dem, og vil i løbet af de næste par minutter, det tager at læse denne artikel, gøre dig klogere i forhold til at tage et kvalificeret valg. Overvejer du at vælge et grønt tage til dit næste projekt eller renovering? Så læs lige med her.

MYTE 1: Grønne tage er dyre

Prisen for et grønt tag varierer meget. Der er stor forskel på om du vælger et intensivt eller ekstensivt grønt tag. Intensive grønne tage er meget dyrere end ekstensive. Et intensivt grønt tag er primært til taghaver med større beplantning. Et ekstensivt grønt tag fra Nature Impact, er et sedumtag leveret som en systemløsning, hvor hver vækstbakke indeholder dræn, vækstmedie samt 15 forskellige sedumarter i ét og samme system.

Grønne tage har en masse positive effekter, som i det lange løb gør taget billigere. Det er rigtigt at et grønt tag koster penge. Det kommer vi ikke uden om, men:

  • det passer på dit undertag, og giver det en længere levetid
  • det giver dig en ekstra isolering, så varmetab og -regningen minimeres

Vælger du et kvalitetsprodukt, der har en flot vækst ved levering, og hvor opbygningshøjden er 60 mm og opefter vil du sikre dig selv et mere holdbart tag. Kvalitet holder længere, og er dermed billigere i det lange løb.

MYTE 2: Du kan ikke kombinere solceller og grønt tag

Faktisk er grønne tage og solceller bedste venner. Et grønt tag sænker temperaturen omkring solcellerne. Solceller er producerer mest effektivt strøm når de ikke blive for varme, da de dermed mister noget af deres produktionseffekt. Et grønt tag sænker brugen af køling på anlægget. Et grønt tag varmes ikke op på samme måde som f.eks. et tagpap tag, der kan blive meget varmt om sommeren. Med et grønt tag øges solcellernes effektivitet med 2 – 15%.

MYTE 3: Det tager lang tid at installere et grønt tag

Det gør det faktisk ikke… eller jo det kan det godt, hvis du vel at mærke benytter den gammeldags måtteløsning og ikke vores bakkesystem. Med en måtteløsning er det en lang proces, før du har et flot grønt tag.

Med en sedummåtte-løsning skal der:

  • lægges dug på den eksisterende tag
  • lægges drænbakker
  • fordeles jord (som først skal hejses op på taget)
  • udlægges sedummåtter (der efterfølgende skal gro fast i underlaget)
  • så skal der ventes på at sedummet gror til og bliver flot

Nature Impacts sedumbakker lægges nemt og effektivt i forbandt uden nogen former for dug, ekstra jord eller lign. Drænbakke, vækstmedium og sedumplanter er i én og samme bakke. Med dette system kan der udlægges mellem 25 og 40 kvm pr. time pr. person. Kvaliteten af sedum i bakkeløsningen er bedre, da der er meget vækstmedium (min. 60 mm), så derfor har sedumsplanterne haft gode vækstbetingelser gennem hele dets levetid. Nature Impact var de første i Skandinavien med det originale sedumbakkesystem. Kvaliteten er altid i top, og vi garanterer et flot resultat og en lang levetid for det grønne tag.

MYTE 4: Et grønt tag er for tungt til tagkonstruktionen

Nature Impacts sedumbakker på 60 mm vejer 50 kg pr. m2. og 80 mm vejer 65 kg pr. m2. Man måler altid vægten i vandmættet tilstand, altså den tungeste vægt. Almindelige tage er konstrueret med en bæreevne, der er beregnet til at kunne tage en vis mængde sne. Sedumbakker overgår ikke vægten på snebæreevnen. Uanset hvad, er det altid en god idé at få kontrolleret spærenes bæreevne, inden man lægger et grønt tag. Specielt hvis der er et større spænd en ved normale konstruktioner.

MYTE 5: Et grønt tag kræver meget/intet vedligehold

Et grønt tag kræver ikke meget vedligehold, men det kræver dog lidt. Taget skal efterses og skal gødes to gange årligt for at sikre et sundt sedumtag. Der kan være behov for at fjerne små grene, kviste eller småtræer som med vinden og fra fugle. Du kan se vores vejledning til vedligehold på denne side (scroll ned forbi vedligeholdelsesskemaet).

Du kan læse mere om vores grønne tage her.