Grøn plantevæg giver luksus på Hotel Nimb i København
Det kendte og prisbelønnede Hotel Nimb nær Tivoli i København har satset på at gøre hotellet større, mere tidssvarende og endnu mere attraktivt for sine gæster. Det grønne aspekt har været centralt i planlægningen. Det ses både oppe og nede: i taghaven og i kælderens plantevægge.
Wellness i en klasse for sig
Med de seneste års udvidelser og nyskabelser har Hotel Nimb markeret sig som et hotel helt i front. Først indviedes en ny værelsesfløj og en grøn rooftop med infinity pool, og senest i 2018 åbnede hotellet en ny og eksklusiv spa-afdeling i hotellets kælder. Nimb Spa er inspireret af en klassisk hammam og tilbyder alle former for wellness.
Fakta Nimb Hotel i København åbnede ny wellness-afdeling til sine gæster og indrettede stillerum med grønne vægge.
Nimb Spa tilgodeser behovene for såvel aktivitetsrum som stillerum. I fitness-afdelingen arbejdes der hårdt for konditionen. I stillerummet understøtter plantevæggene og de bløde møbler den afslappende atmosfære, der giver plads til indre ro og fordybelse. Her, i Nimb wellness, kan man dyrke den japanske kunst Shinrin-yoku, der er en del af biofilisk design, der sætter fokus på grønne omgivelsers effekt på det menneskelige sind.