Skip to main content

Banebo

Plejecenter i Viborg skaber grøn trivsel

I Viborg planlagde man et nyt pleje- og omsorgscenter i forbindelse med opbygningen af en ny bydel, Viborg Baneby. Grunden var et gammelt industriareal med en central placering og udsigt over Viborg by. Tanken var at lade de ældre byboere blive i nærområdet og gøre centret til en naturlig del af bymiljøet, der også rummer andre boliger og butikker.

Velfærd med brugerinddragelse

Allerede i planlægningsfasen blev brugere af centret inddraget, så man var sikker på at skabe de rette rammer og et trygt hjem for beboerne i de 100 plejeboliger. I centrets værdigrundlag er der lagt stor vægt på både mental og fysisk trivsel. Centret byder i dag på mange varierede tilbud til beboere og de mange udefrakommende borgere, der hver dag benytter centrets faciliteter. Den centrale placering i Viborg by giver mange muligheder for aktiviteter og adspredelse. Omgivelserne byder på byliv, grønne områder og vandrestier. Men også indenfor er der tænkt grønt. En høj grøn plantevæg byder gæster velkommen til centret, hvilket arkitektonisk og æstetisk binder de 3 etager sammen.

Plantevæggen er placeret lige ved foyerens indgang. Når man træder ind i det smukke rum, fornemmer man en behagelig varm atmosfære og føler sig straks velkommen. Slår man sig ned i caféen med en kop kaffe, kan man konstatere yderligere fordele ved en grøn plantevæg: lyde dæmpes, indeklimaet er behageligt, og man slapper dejligt af.

Fakta
Nyt plejecenter i Viborg med 100 nye pleje- og ældreboliger og med åbent aktivitetscenter i stueplan

Monteret
2018

Arkitekter
ERIK Arkitekter

Leveret
48 m2 indendørs plantevæg i flere plan og med et varieret planteudvalg

Bygherre
Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune

Har du spørgsmål om plantevæg?

Keld Nielsen Product Manager
kn@natureimpact.com
+45 2222 1487