Skip to main content

Klarahus

Et vellykket grønt LAR-projekt med vertikal have

De Gamles By på Nørrebro stod foran en længe ønsket større renovering, og i den forbindelse ville man også bygge et nyt produktionskøkken. Renoveringen stod færdig i 2018, og resultatet blev blandt andet et køkken, der er rykket “udendørs”. Den valgte konstruktion giver hele bygningsmassen et lyst, åbent og indbydende udtryk.

Et nyt træ til De Gamles By

Da en del træer måtte fældes for at give plads til den nye tilbygning, valgte man at udforme den som en trækrone. Man formede den med en plantevæg øverst og gjorde den nederste del åben med store glaspartier. Træ-effekten er yderst vellykket, og man har endog i bygningen fået plads til en “træstamme”. Planterne på den udendørs væg er et mix af forskellige sedumplanter og græsser. Det giver plantevæggen et levende og skiftende udtryk, der fryder øjet året rundt.

Fakta
De Gamles By skulle renoveres, og et nyt køkken stod højt på ønskelisten

Monteret
2018

Arkitekter
ERIK Arkitekter

Leveret
110 m2 udendørs plantevæg

Type
Udendørs plantevæg – vertikal have

Grøn omtanke

Udover at skabe et grønt miljø i De Gamles By, er byggeriet et LAR-projekt. Det betyder, at regnvandet opsamles fra de omkringliggende bygninger og genanvendes til vanding af plantevæggen. LAR aflaster således kloaksystemet.

Har du spørgsmål om plantevæg?

Keld Nielsen Product Manager
kn@natureimpact.com
+45 2222 1487