Det thailandske køkken har længe været populært i Danmark. Dels fordi mange har rejst i landet og har forelsket sig i kulturen, maden og menneskene. Og ikke mindst fordi det thailandske køkken lever op til sundhedsanbefalingerne med sit stærke fokus på friske grøntsager.
Populariteten og køkkenets gourmetkvalitet har udmøntet sig i restaurant WOKs knopskydning, så restaurantkæden nu omfatter 4 restauranter.
Restaurant WOKs grønne, økologiske gourmetprofil går igen i mottoet: “naturlig, moderne, thai”. Det naturlige og det moderne føres fra køkkenet ud i restauranten på Østerbro, hvor indretningen er afslappet, og hvor væggene sender samme signal med deres frodige, grønne planter.
De unikke grønne omgivelser understøtter det naturlige køkkens kvalitet, og udtrykker ligesom maden respekt for naturen og det grønne. Sammensætningen af planterne har restauranten selv stået for i samarbejde med vores gartnere.